Generalløjtnant Flemming Lentfer er fra 1. december 2020 ny forsvarschef.

Flemming Lentfer er 56 år og havde siden 2017 været direktør for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Han kommer fra det operative missilforsvar i Flyvevåbnet, hvor han var chef for HAWK Afdeling Vest i 2000-2002 og har siden gjort karriere inden for både det værns- og koncernfælles område.

Flemming Lentfer har indgående kendskab til Forsvarets operative virke. Han var fra 2015 til 2017 chef for den Værnsfælles Forsvarskommandos Operationsstab, som leder alle nationale og internationale indsættelser.

Flemming Lentfer har desuden virket som chef for Planlægningsstaben i Forsvarskommandoen, hvor han har stået i spidsen for den værnsfælles koordination, rådgivning og prioritering.

Regeringen og forsvarspolitikerne satte i 2019 fokus på at præsentere en plan for, hvorledes Danmark - delvis - opnår 2024 NATO-målet om at anvende 2 pct. af BNP (bruttonationalproduktet) på Forsvaret.

NATO-målet blev oprindelig fastsat på en konference i Wales i 2014.

Her aftalte medlemslandene at "arbejde hen imod" at bruge 2 procent af bruttonationalt produkt BNP på forsvar og sikkerhed. Det vil i Danmark svare til 46 mia.kroner.

Flere NATO-lande har iøvrigt i forløbet rettet kritik af at benytte BNP som målestok til at opgøre de enkelte landes bidrag på.

Status i indeværende forsvarsforlig

Det 6-årige forsvarsforlig fra januar 2018 løftede det danske forsvarsbudget med 12,8 mia. kroner frem til og med 2023.

Regeringen og partierne bag forsvarsforliget indgik i januar 2019 supplerende en tillægsaftale om at tilføre Forsvaret yderligere 1,5 mia. kroner i 2023.

Herudover vil der ved interne rokader af udgiftsposter på statsbudgettet blive "overført" yderligere 3 mia. kroner til Forsvarets budget.

Derved løfter man i 2023 forsvarsbudgettet samlet med 4,5 mia. kroner, og det samlede budget vil dermed udgøre 1,5 pct. af BNP.

Ny tværpolitisk aftale

Frem mod 2033 skal budgettet efter en tværpolitisk aftale i 2022 løbende øges, så vi opnår målsætningen om 2 pct. af BNP.

Forsvarspolitikerne  skønner, at forsvarsbudgettet til den tid vil udgøre 52,5 mia.kroner i 2030 og 53,4 mia.kroner i 2035.

Hendes Majestæt Dronningen besøgte for nylig Varde og Fredericia, hvor to nye regimentsfaner blev indviet efter gamle traditioner.

Efterretningsregimentet i Varde og Føringsstøtteregimentet i Fredericia fik overrakt nye faner.

De to nye regimenter er blevet oprettet i forbindelse med det nuværende forsvarsforlig og erstatter henholdsvis Hærens Efterretningscenter og Telegrafregimentet. De nye regimenter blev oprettet ved årsskiftet.


Faneindvielsen foregik indenfor hegnet på Varde Kaserne, men Vardes borgere var inviteret med til begivenheden.

På Ryes Kaserne i Fredericia var der tale om en navneændring, da Telegrafregimentet har skiftet navn til Føringsstøtteregimenet. Navneskiftet skal afspejle den teknologiske kompleksitet og bredden i de opgaver, som regimentet løser.
 
Kilde: Forsvarskommandoen

Foto: Sune Wadskjær Nielsen, FKO

Slesvigske Fodregiment i Haderslev bliver rygraden i Hærens nye kampenhed, der skal kunne sættes ind med kort varsel fra land, vand eller fra luften.

Hæren har fået et nyt regiment. Fredag 8. februar 2019 fik det genopstandne Slesvigske Fodregiment overrakt sin fane af H.M. Dronningen ved en ceremoni på Haderslev Kaserne.

Slesvigske Fodregiment bliver samtidig omdrejningspunktet for opbygningen af en helt ny kampenhed i Hæren, nemlig en let infanteribataljon, der skal kunne sættes ind med kort varsel både nationalt og internationalt. 

Den lette infanteribataljon skal løse opgaver, der ligger mellem dem, som specialoperationsstyrkerne har, og dem som traditionelle hærstyrker har. Soldaterne kommer til at kunne indsættes ved hjælp af f.eks. Hercules-transportfly, helikoptere og patruljefartøjer.

Den ny bataljon skal bygges op helt fra bunden. Fuldt udbygget vil den tælle cirka 500 soldater. Det kommer til at tage fem år. På nuværende tidspunkt er bataljonsstaben på plads. Til august kommer de første værnepligtige og gennemfører deres basisuddannelse. Det danner afsæt for opbygningen af det første kompagni. Sideløbende udvikles finskyttesektionen. Fuldt opbygget vil bataljonen have et stabskompagni, tre infanterikompagnier og et uddannelseskompagni med værnepligtige.

Slesvigske Fodregiment blev nedlagt i 2000. Med genoprettelsen af regimentet i Haderslev går Hæren fra tre til fire kamptropsregimenter. Organisatorisk kommer den nye lette infanteribataljon til at høre under 2. Brigade.

Kilde: FKO

4.000 soldater skal indgå i den ny brigade, der er indviet ved en parade ved Jydske Dragonregiment i Holstebro.

Kort efter nytår startede et nyt kapitel for den danske hær. Som en del af det ny forsvarsforlig blev den ny 1. brigade tidligere i dag indviet ved en stor parade på kasernen i Holstebro. Brigaden kommer til at bestå af 4.000 soldater og vil i løbet af de næste par år blive opbygget til fuld kampkraft. 

- Når vi opretter en brigade på 4.000 mand, som dermed bliver Hærens største enhed, så er det værd at fejre. Det er ganske vanskeligt at holde armene nede, for det er kæmpe stort og jeg har glædet mig. At gå fra at have 1.000 soldater til 4.000 soldater og en slagkraftig brigade, det er der ikke andet end positive ting at sige om, siger brigadegeneral Henrik Lyhne, der er chef for 1. brigade.

Formålet med brigaden er, at den skal kunne indsættes som selvstændig kampenhed og reaktionsstyrke. Med andre ord skal brigaden kunne det hele. Derfor kommer den også til at indeholde enheder fra alle hærens regimenter, så den både rummer kampsoldater, kampvogne, artilleri, ingeniører og meget mere.

- 1. brigade har hidtil været en troppeenhed med enheder, der var specialiseret til at deltage i internationale missioner. Nu får vi en regulær brigade, en troppeenhed med 4.000 soldater, som selvstændigt kan indsættes i kamp, og det er et helt nyt kapitel i Hærens historie, siger Henrik Lyhne.

Den nye brigade er blevet oprettet på grund af et ændret trusselbillede, der har betydet et ønske fra NATO om at oprette flere divisioner og brigade. Og som trofast samarbejdspartner har man fra dansk side valgt at imødekomme det ønske.

- Efter nogle år, hvor man har fokuseret anderledes, så efterspørger NATO nu nogle slagkraftige enheder, der kan indsættes mod det, man tror kan blive en modstander. Og det lytter vi til i Danmark, og derfor har vi besluttet at levere den her slagkraftige brigade, siger Henrik Lyhne.

Opbygningen af den nye brigade er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Arbejdet er i fuld gang, men udover at der skal rekrutteres og uddannes flere soldater, så skal der også stadig investeres i nyt materiel og udstyr. Og det tager alt sammen tid.

- Vi kommer til at udnytte denne forligsperiode helt, som løber til 2023. Det er et kæmpe projekt, og jeg skal bruge cirka 1.000 soldater mere, end jeg har i dag, for at komme op på den fulde styrke, slutter Henrik Lyhne.

Kilde: Martin Schmidt Jørgensen, FKO