Større kampkraft til fremtidens Forsvar!
Nu overdrages de nye Piranha 5 og Eagle 5 køretøjer til Hæren.
Foto: Henrik Kastenskov / FKO

Nu er det endegyldigt slut. Efter 55 år i det danske Forsvar udfases den klassiske M113 pansrede mandskabsvogn endeligt til fordel for de nye Piranha 5 køretøjer, og sammen med de ligeledes nye, pansrede Eagle 5 patruljekøretøjer, skal de udgøre grundstammen i opbygningen af den nye brigade.

Eagle 5 patruljekøretøjerne er en opgraderet og opdateret udgave af version 4, der i lighed med forgængeren er et fleksibelt og robust patruljekøretøj, men eksempelvis bedre pansret. Der er allerede leveret 36 Eagle 5 køretøjer, men på sigt skal alle Eagle 4 erstattes af Eagle 5 køretøjerne.
Foto: Henrik Kastenskov / FKO

Hæren har fået sin første lette infanteribataljon

Foto: Sune Wadskjær Nielsen, FKO

Slesvigske Fodregiment i Haderslev bliver rygraden i Hærens nye kampenhed, der skal kunne sættes ind med kort varsel fra land, vand eller fra luften.


Hæren har fået et nyt regiment. Fredag 8. februar 2019 fik det genopstandne Slesvigske Fodregiment overrakt sin fane af H.M. Dronningen ved en ceremoni på Haderslev Kaserne.

Slesvigske Fodregiment bliver samtidig omdrejningspunktet for opbygningen af en helt ny kampenhed i Hæren, nemlig en let infanteribataljon, der skal kunne sættes ind med kort varsel både nationalt og internationalt. 

Den lette infanteribataljon skal løse opgaver, der ligger mellem dem, som specialoperationsstyrkerne har, og dem som traditionelle hærstyrker har. Soldaterne kommer til at kunne indsættes ved hjælp af f.eks. Hercules-transportfly, helikoptere og patruljefartøjer.

Den ny bataljon skal bygges op helt fra bunden. Fuldt udbygget vil den tælle cirka 500 soldater. Det kommer til at tage fem år. På nuværende tidspunkt er bataljonsstaben på plads. Til august kommer de første værnepligtige og gennemfører deres basisuddannelse. Det danner afsæt for opbygningen af det første kompagni. Sideløbende udvikles finskyttesektionen. Fuldt opbygget vil bataljonen have et stabskompagni, tre infanterikompagnier og et uddannelseskompagni med værnepligtige.


Slesvigske Fodregiment blev nedlagt i 2000. Med genoprettelsen af regimentet i Haderslev går Hæren fra tre til fire kamptropsregimenter. Organisatorisk kommer den nye lette infanteribataljon til at høre under 2. Brigade.

Regimentschefen er oberst Lars Mouritsen.

Kilde: FKO

Ny brigade indviet

 

4.000 soldater skal indgå i den ny brigade, der torsdag 10. januar blev indviet ved en parade ved Jydske Dragonregiment i Holstebro.

 

Kort efter nytår startede et nyt kapitel for den danske hær. Som en del af det ny forsvarsforlig blev den ny 1. brigade tidligere i dag indviet ved en stor parade på kasernen i Holstebro. Brigaden kommer til at bestå af 4.000 soldater og vil i løbet af de næste par år blive opbygget til fuld kampkraft. 

- Når vi opretter en brigade på 4.000 mand, som dermed bliver Hærens største enhed, så er det værd at fejre. Det er ganske vanskeligt at holde armene nede, for det er kæmpe stort og jeg har glædet mig. At gå fra at have 1.000 soldater til 4.000 soldater og en slagkraftig brigade, det er der ikke andet end positive ting at sige om, siger brigadegeneral Henrik Lyhne, der er chef for 1. brigade.

Formålet med brigaden er, at den skal kunne indsættes som selvstændig kampenhed og reaktionsstyrke. Med andre ord skal brigaden kunne det hele. Derfor kommer den også til at indeholde enheder fra alle hærens regimenter, så den både rummer kampsoldater, kampvogne, artilleri, ingeniører og meget mere.

- 1. brigade har hidtil været en troppeenhed med enheder, der var specialiseret til at deltage i internationale missioner. Nu får vi en regulær brigade, en troppeenhed med 4.000 soldater, som selvstændigt kan indsættes i kamp, og det er et helt nyt kapitel i Hærens historie, siger Henrik Lyhne.

Den nye brigade er blevet oprettet på grund af et ændret trusselbillede, der har betydet et ønske fra NATO om at oprette flere divisioner og brigade. Og som trofast samarbejdspartner har man fra dansk side valgt at imødekomme det ønske.

- Efter nogle år, hvor man har fokuseret anderledes, så efterspørger NATO nu nogle slagkraftige enheder, der kan indsættes mod det, man tror kan blive en modstander. Og det lytter vi til i Danmark, og derfor har vi besluttet at levere den her slagkraftige brigade, siger Henrik Lyhne.

Opbygningen af den nye brigade er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Arbejdet er i fuld gang, men udover at der skal rekrutteres og uddannes flere soldater, så skal der også stadig investeres i nyt materiel og udstyr. Og det tager alt sammen tid.

- Vi kommer til at udnytte denne forligsperiode helt, som løber til 2023. Det er et kæmpe projekt, og jeg skal bruge cirka 1.000 soldater mere, end jeg har i dag, for at komme op på den fulde styrke, slutter Henrik Lyhne.

Kilde: Martin Schmidt Jørgensen, FKO 

 

NATO-krav om øget forsvarsbudget

Regeringen og forsvarspolitikerne har her i 2019 sat fokus på at kunne præsentere en plan for, hvorledes Danmark - delvis - når 2024 NATO-målet om at anvende 2 pct. af BNP (bruttonationalproduktet) på forsvaret.

NATO-målet* blev fastsat på en konference i Wales i 2014.

I 2019 er det opgjort, at kun 15 af de 29 NATO-medlemmer har kurs mod at nå målet i 2024. Så Danmark er ikke alene!

Flere NATO-lande har i forløbet rettet kritik af at benytte BNP som målestok til at opgøre de enkelte landes bidrag på.

Det 6-årige forsvarsforlig fra januar 2018 løftede det danske forsvarsbudget med 12,8 mia. kroner frem til og med 2023. Det vil da være på ialt 26,5 mia. kroner.

Regeringen og de øvrige partier bag forsvarsforliget har i januar 2019 indgået en tillægsaftale om at tilføre Forsvaret yderligere 1,5 mia. kroner ekstra i 2023.

Herudover vil der ved interne rokader af udgiftsposter på statsbudgettet blive "overført" yderligere 3 mia. kroner til Forsvarets budget.

Derved løfter man i 2023 forsvarsbudgettet med ialt 4,5 mia. kroner, og det samlede forsvarsbudget vil dermed udgøre 1,5 pct. af BNP.

Isoleret set bruger Danmark i 2019 1,21 pct. af BNP på Forsvaret.

 

* Medlemslande, som ligger under to procent skal

1) bremse den faldende tendens, 2) sigte mod at øge udgifter reelt, og 3) sigte mod to procent som mål inden for et årti.

DANMARKS NYE KAMPFLY

Regeringen og partierne bag forsvarsaftalen besluttede i 2016 at anskaffe kampfly af typen F-35 Joint Strike Fighter fra Lockheed Martin - 27 fly til en pris af 20 mia.kroner.
Foto: Flyvevåbnets Fototjeneste